Jonna er 78 år og pensionist. Hun bor alene i et hus i Holstebro efter sin mands død.

Jonna er født og opvokset på Thy, hvor hun var den ældste af en søskendeflok på 5. Hendes forældre drev et landbrug og der var brug for alle hænder i arbejdet. Derfor havde børnene faste pligter og sled ofte mange timer om dagen. Da Jonna kom i skole, opdagede hun hurtigt glæden ved at læse. Hun sneg sig derfor ofte op på høloftet for at læse i fred mellem pligterne på gården.

Efter folkeskolen valgte Jonna som den første i familien at tage en studentereksamen fordi hun drømte om at blive bibliotekar. På gymnasiet mødte hun Karl, som hun blev meget forelsket i. Der gik ikke lang tid før Jonna fandt ud af, at hun ventede barn. De blev derfor nødt til at gifte sig og finde et sted at bo inden den lille ny kom.

De næste år kom der flere børn til. Da pengene var små, måtte Jonna opgive sin drøm om uddannelse og tage et arbejde på den lokale fabrik. Arbejdsdagene var lange og kroppen værkede efter de mange timer med ensformigt arbejde. Mange af kollegerne på fabrikken røg og det fik Jonna også lært.

I løbet af årene fik de to skabt sig en fin tilværelse, hvor der også blev råd til et hus med have til. Her lavede Jonna en køkkenhave til stor glæde for hele familien, som elskede smagen af friske gulerødder og ærter. Jonna nød at ordne haven og det blev familiens frirum. Der blev ofte grillet og huset fungerede som samlingssted for naboerne, hvor der blev inviteret på mad, drikke og cigaretter.

Efter nogle år fik Karl konstateret KOL. Det levede han med i mange år, men døde til sidst af en lungebetændelse som 65 årig.

I dag er Jonna pensionist. De mange år med god mad i rigelige mænger, har gjort at hun nu er overvægtig og de mange års hårde slid har givet hende slidgigt.

Hun bliver hurtigt forpustet når hun skal gå rundt i huset og kommer derfor ikke så meget ud. Naboerne kommer ikke så meget på besøg længere, så dagene kan godt blive lange. De går mest med at se TV, spise, ryge og læse bøger, som hun efter mange års pause endelig har fundet tid til igen.

Hendes 3 børn kommer på besøg en gang imellem, men på det seneste har Jonna ikke rigtig orket det. Hun synes det er så hårdt når hun alligevel ikke kan holde til at lege med børnebørnene. Det gør hende ked af det og modløs.

Scenarie:

Du kommer i dag for at hjælpe hende med rengøring, som hun pga. sin slidgigt er visiteret til hver 14. dag. Jonna sidder i lænestolen og ser tomt frem for sig. Hun ligner en der har grædt og siger, at hendes datter har haft ringet. Datteren ville høre om hun havde lyst til besøg om eftermiddagen. Jonna takkede ja, men kan nu ikke overskue hvordan det skal gå. Hun vil så gerne bygge lego med barnebarnet på 3 år, men ved ikke hvordan hun skal komme op fra gulvet igen.

Hun spørger, om du tror det er for sent at tabe sig?